Bordplade på søjle i massiv egetræ
Dayly logo
Spisebord ben Dayly
Søjle spisebord materialer

Materialer

Hos DAYLY finder du en helt ny kombination af godt håndværk, stolte danske møbeltraditioner og et ønske om at give dig en unik chance for at kombinere dig frem til dit helt personlige design … et møbel, som passer perfekt til dit hjem, dine drømme & din hverdag.

Vores koncept tager afsæt i vores egen forgæves jagt på et stort, rundt spisebord, der passede perfekt til vores hverdag og økonomi. Vi fandt masser af smukke løsninger, men enten var de for små eller (indrømmet) for dyre, så den kreative snedker gik selv på værkstedet … og trin for trin tog det første DAYLY bord form.

Designprocessen var både sjov og inspirerende. Vi fik bragt al vores håndværksmæssige erfaring fra vores anden virksomhed, Rebuildit, hvor vi bl.a. producerer udstillingsinventar & butiksindretning, i spil –  og pludselig havde vi ikke bare et bord men et koncept, som vi kan dele med dig og hvor du også kan få del i designoplevelsen og -processen:

En række nutidige og funktionelle designelementer, som kan kombineres på kryds og tværs – og som nu også giver dig mulighed for at få dit helt eget møbel.

Alt er håndlavet og bygget individuelt

Vi er tæt på det hele – og kan give dig en nærværende og detaljeret rådgivning på telefon, mail eller Instagram. Hvert eneste produkt, der forlader vores lille værksted, håndteres individuelt, tjekkes omhyggeligt og gøres klar til forsendelse og afhentning. Så ved vi, at du får et produkt, som vi kan stå 100% inde for. Er der noget, der skal tjekkes undervejs, så ligger værkstedet lige bag kontoret – og svaret er altid tæt på …

Du er altid velkommen til at ringe og spørg efter detaljer, gode råd og prøver … vi hjælper gerne!

Byg selv dit håndlavede møbel

Byg selv dit nye speciallavede møbel i vores webshop og vælg selv din form, størrelse, overflade og farve.

Dansk håndværk

Bestil nemt dit nye håndlavede møbel her – vi starter produktionen, så snart bestillingen er bekræftet.

Fremstillet til dig

Dit håndlavede møbel bliver lavet til dig og derfor har vi aldrig produktet på lager. Fra bestilling til levering går der cirka 7-10 uger.

Bæredygtighed som pejlemærke

 

Hos DAYLY køber du ikke bare et designerbord – men også vores tanker om en bæredygtig møbelindustri gennem holdbart design og fornuftige materialevalg.

Selvom vi godt ved, at vi ikke kan redde hele verden, så er vores filosofi altid at træffe fornuftige valg, der styrker bæredygtigheden, begrænser CO2-aftrykket og passer på verdens natur.

Alle vores produkter bliver håndbygget på vores lille, danske værksted af FSC-godkendt europæisk træ, så vi både beskytter den danske møbeltradition og det gode håndværk – og undgår at tranportere materialer og færdige produkter på tværs af verdenshavene.

Nedenfor giver vi dig et indblik i vores overvejelser om materialevalg … læs med og kontakt os endelig hvis du ønsker flere informationer om vores materialer. 

Bordpladerne

Vores bordplader er fremstillet af 19 mm FSC-godkendt spånplade, som er et formstabilt og stærkt materiale, der fremstilles af rester fra træindustrien og småt dimensioneret ydtyndningstræ fra de FSC-godkendte skove.

Med andre ord træ, som ellers skulle kasseres … men som nu indgår i smukke designerborde. Bordpladen er beklædt med kork eller kontrapapir, kanten er underlimet.

Det giver god mening for os, for dig – og for verden.

Overfladen

Bordpladernes overflade er beklædt med linoleum, som er et af de smukkeste produkter, vi kender – og som samtidig er fremstillet udelukkende af naturmaterialer.

Linoleum har et blødt, varmt udtryk, som er behageligt at røre ved – og det matte materiale, som ikke er helt glat, der kan forkomme mindre udjævnheder som kan syne som mindre ujævnheder i linoleummet, når det fanger lyset og skifter levende udtryk efter lysindfald og kunstigt lys.

Derfor vil du opleve, at nuancerne i din bordplade kan skifte mellem varm og kold. Et godt eksempel er Pewter, som i et specielt lys får en tone af blå.

Da linoleum er fremstillet af udelukkende af naturmaterialer, kan der forekomme pigment nister som kan syne blå, som opstår i produktionsprocessen. Dette kan forekomme på de primært lyse farver.

Tørkammerfilm er et fenomen der kan forekomme på linoleum, dog primært på de lyse farver. Det vil optræde som et gul/grænt skær det pågældende sted på linoleummet. Det sker hvis linoleummet har væretdækket til, eksempelvis med en dækkeserviet i længere tid. Dette kan let afhjælpes ved at give overfladen masser af lys og luft, så forsvinder det let igen.

Al vores linoleum er kvalitetslinoleum fra Forbo. Vil du vide mere om Forbo Desktop Linoleum, så finder du alle detaljer her

Linoleum er nemt at rengøre og vedligeholde … klik her for en detaljeret rengøringvejledning.

Stellet

…er håndlavet af FSC-godkendt egetræ fra europæiske skove, hvilket modsat de mange eksotiske træsorter begrænser transporten på tværs af verdenshavene.

Vi kan godt lide tanken om, at der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere – og samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordenlig sikkerhedsudstyr og løn.

Du kan læse meget mere om FSC her

Stellet hos Dayly

Søjleben

Vores søjleben er fremstillet af kraftig pap og holdbar MDF – igen et materialevalg, der sikrer genanvendelighed og nedbrydelighed i naturen. Søjlerne beklædes enten med den samme type linoleum som bordpladerne – eller olierede eller lakerede halvstaflister.

Vælger du de lakerede lister, så kan du trygt regne med at lakken  er vandbaseret og skånsom for miljøet.

Når du er helt tæt på den lakeret søjle, er det helt normalt at der er ujævnheder i lakeringen mellem hver list.

Oliering

… er en manuel proces, hvor vi til de massive egetræsstel, kantlister og egetræssøjler bruger Woca natur olie, som er en bæredygtig og yderst holdbar oliebehandling.

Sæbebehandling

… er et alternativ til olieringen, som giver en træet en lys overflade. Træet behandles med sæbespåner, med et naturligt sæbeindhold på min. 80% – og ønsker du at bevare det lyse, skandinaviske udtryk, så skal behandlingen løbende holdes vedlige med et tilsvarende sæbeprodukt.

Søjleben

Dayly

Kontakt Info

Rebuildit ApS / Dayly Furniture
Værkstedsvej 8, 6000 Kolding
Telefon: +45 5191 6479
Email: janne@dayly.dk
CVR: 38999664

Åbningstider pr. telefon:
Mandag-Torsdag: 09.30-16.00
Fredag: 09.30-14.00
Weekend og helligdage: LUKKET

FERIE lukket i showroomet og på telefonen: UGE 52 OG UGE 1

Se showrooms åbningstider her

0
Indkøbskurv