Sofaborde
Forestil dig et sofabord, der afspejler din personlige stil og skaber et indbydende samlingspunkt i dit hjem. Et sofabord, der er skabt med omhu og præcision af dygtige håndværkere, og som er designet til at holde i generationer. Hos DAYLY gør vi denne drøm til virkelighed. Vores sofaborde er mere end bare møbler – de er håndlavede mesterværker, der tilfører dit hjem et strejf af elegance og personlighed.
Dansk håndværk
Dansk håndværk udført i Kolding
Fremragende service
Kontakt os, hvis du er i tvivl
Sikker webshop
Dansk design & dansk butik
Dansk kvalitet
Vi bruger kun kvalitetsmaterialer
Design dit nye sofabord, så det passer til jeres stil
Med DAYLY sofaborde kan du lade din kreativitet få frit løb. Vælg mellem 21 flotte farver og forskellige materialer som linoleum, lakerede lister og massivt egetræ, og skab et bord, der er en æstetisk fornøjelse og samtidig funktionelt i hverdagen.
Rundt eller firkantet sofaord
Et rundt sofabord med søjle fra DAYLY emmer af tidløs elegance. Den bløde linoleumsbordplade kombineret med en stilren søjle skaber et smukt og klassisk udtryk, der passer perfekt ind i enhver stue. Søjlebenet sikrer både balance og stabilitet, uanset hvilken diameter du vælger for bordet.
DAYLY’s firkantede sofabord med ben tilbyder en elegant og simpel løsning til dit hjem. Bordet kombinerer en blød linoleumsbordplade med robuste ben, som er nøje håndlavet for at sikre både skønhed og funktionalitet.
Rundt sofabord med ben
Vores klassiske runde sofabord med ben er et tidløst og alsidigt valg, der passer ind i de fleste hjem. Benene giver bordet et solidt og robust udtryk, samtidig med at de tilføjer et strejf af elegance. Det runde design gør det nemt at placere bordet i forskellige rum, og det skaber en hyggelig og indbydende atmosfære.
Vælg mellem forskellige størrelser og overfladebehandlinger til både ben og bordplade. Fås i diameter Ø80-Ø120 cm.
Se vores runde sofaborde med ben →
Firkantede sofaborde med ben
Kvadratiske eller aflange sofaborde er et praktisk og funktionelt valg, der passer godt til større stuer og åbne rum. Det firkantede design giver masser af plads til at placere bøger, magasiner, drikkevarer og snacks. Vælg mellem kvadratiske eller rektangulære borde, og tilføj et personligt præg med forskellige materialer og farver.
Fås i størrelserne 50×50 cm til 60×140 cm. Bordpladen er i linoleum med en beskyttende kant i massivt egetræ eller PVC.
Se vores firkantede sofaborde med ben →
Rundt sofabord med søjle
Et rundt sofabord med søjle er et stilfuldt og moderne valg, der tilføjer et strejf af elegance til din stue. Søjlen giver bordet et let og luftigt udtryk, samtidig med at den sikrer stabilitet. Det runde design skaber en blød og indbydende atmosfære, og gør det nemt at placere bordet i forskellige rum.
Vælg mellem forskellige materialer og farver til søjlen for at skabe dit eget unikke udtryk. Bordpladen er i linoleum med en beskyttende kant i massivt egetræ eller PVC. Fås i diameter Ø80-Ø120 cm.
Se vores runde sofaborde med søjle →
Rundt sofabord med linoleumsøjle
En klassisk kombination af blød linoleumsbordplade og en farvet søjle i linoleum. Vælg mellem 21 forskellige farver til både bordplade og søjle.
Se vores rundt sofabord med linoleumsøjle →
Rundt sofabord med søjle af lakerede lister
Tilføj et strejf af elegance med en søjle beklædt med lakerede lister. Vælg mellem 21 forskellige farver til både bordplade og lister.
Rundt sofabord med søjle af egetræslister
Skab et naturligt og varmt udtryk med en søjle beklædt med smukke egetræslister. Bordpladen fås i 21 forskellige farver.
Et DAYLY sofabord der passer til jeres stil
Med DAYLY er designmulighederne næsten uendelige. Den smukke, matte linoleumsbordplade fås i 21 forskellige farver, så du kan vælge en nuance, der harmonerer perfekt med din indretning og personlige stil. Uanset om du foretrækker dæmpede og naturlige toner eller dristige og iøjnefaldende farver, har vi løsningen til dig.
Du kan også vælge mellem forskellige typer af bordben eller søjler. Ønsker du et moderne, minimalistisk look, kan du vælge et bord med vores elegante søjler i enten egetræslister eller lakeret i en farve, der matcher eller giver modspil til dit interiør.
Foretrækker du en mere klassisk eller elegant stil, så skal du vælge et sofabord med træben, der er fremstillet af olieret eller sæbebehandlet FSC-godkendt egetræ.
Pleje og vedligeholdelse
Brug en blød, fugtig, opvredet klud med et neutralt rengøringsmiddel. Undgå at bruge stærke rengøringsmidler eller slibende klude, som kan ridse træ og overflade.
Bordpladen bør modtage linoleumspleje og vi anbefaler, at du med jævne mellemrum bruger Forbo Monel plejemiddel. Ved kraftigere tilsmudsning anvendes et neutralt grundrengøringsmiddel i den rette opløsning (fx Forbo Cleaner, der er et affedtende neutralt rengøringsmiddel).
Brug aldrig for meget vand på bordpladen og omkring trækanten på bordet. Træ rejser sig ved for meget vand, så tør forsigtigt med en opvredet klud omkring kanten så den forbliver pæn, dette gælder også ved en farvet PVC kant.
Få rådgivning om valg af sofabord
Har du brug for hjælp til at finde det helt rigtige sofabord fra DAYLY, så tag endelig fat i os. Vi ved hvor svært det kan være, at træffe beslutninger om hvordan boligens nye sofabord skal se ud.
Derfor sidder altid klar med nærværende rådgivning og alle de gode råd du har brug for. Først når du siger ‘go’ går vi i gang på værkstedet med at producere jeres nye sofabord.
Du har også mulighed for at opleve vores sofaborde i vores showroom på Værkstedsvej 8 i Kolding.
Har du brug for at se vores mange farver, så kan du klikke direkte til vores farvevælger her.
Vi glæder os allerede … rigtig god fornøjelse!
Morten og Janne